Har du planer om at spendere nogle dejlige dage i den spanske by Sevilla, hvor programmet står på afslapning og ro? Så skal du først lige finde ud af transporten fra Sevilla lufthavn til centrum, som ofte er den hurdle, rejsende støder på først.
Det kan være svært at hitte rede i transportsystemet i et nyt land eller en ny by, og det kan også være svært at finde ud af, om man skal tage tog, bus, taxi eller noget helt fjerde. Derfor har vi skrevet denne artikel, hvor vi guider til, hvordan du lettest kommer fra Sevilla lufthavn til centrum.
Vi gennemgår de forskellige transportmuligheder for Sevilla som Welcome Pickups, tog, bus, taxi eller billeje, så du let kan finde ud af hvilken mulighed, der er bedst til dine behov. Læs med, og bliv klogere på transport fra lufthavnen til centrum af Sevilla – så kan du tage afsted med ro i bagagen.
Welcome Pickups i Sevilla

Lufthavnen i Sevilla ligger omkring 10 kilometer uden for centrum, så her er tale om en forholdsvist kort distance. Men med bagage, børn og måske jetlag kan det stadig være en uoverkommelig rejse. Ønsker du en komfortabel transportform fra Sevilla lufthavn ind til centrum, som er tilpasset dine behov, kan du vælge biltjenesten Welcome Pickups.
Welcome Pickups her en afhentningsservice, som henter dig i lufthavnen og bringer dig til centrum af Sevilla – prislejet ligger nogenlunde i samme kategori som en taxi.
Det, der gør Welcome Pickups til noget særligt, er, at når du booker på forhånd og opgiver dit flynummer, så kan chaufføren holde øje med dit fly, så du ikke skal stresse over forsinkelser med mere.
Derudover kan du kommunikere med alle chaufførerne på engelsk – noget man bestemt ikke kan tage for givet i andre transportformer i Sevilla eller i Spanien generelt. Hertil er der 24 timers kundeservice.
Rejser du med børn, kan du få stillet gratis børnesæder til rådighed, så ønsker du en komfortabel transport fra lufthavnen til centrum af Sevilla, som giver dig en individuel behandling, så vil Welcome Pickups være en god løsning. Bestil transport her
Taxi i Sevilla

Er du til de komfortable løsninger, når det kommer til transport i Sevilla, hvor du ikke skal slås mod alle de andre rejsende for at få en plads, kan du også tage en almindelig taxi. Læg mærke til, at her ikke er den store service – og muligvis heller ikke engelsktalende chauffører – men du får en rolig transport, hvor du kan slappe af.
Du kan finde mange taxier i Sevilla lufthavn, og de kører døgnet rundt. Prisen for en enkeltvejstur ligger på 20-25 euro, men læg mærke til, at priserne ikke er fastsatte på forhånd. Taxierne i Sevilla kører på taxameter, hvilket betyder, at priserne i myldretiden kan blive noget højere end de 20-25 euro.
Rejsetiden for denne transport fra Sevilla lufthavn til centrum er omkring 20 minutter – i myldretiden noget længere. Taxi i Sevilla er en god mulighed for dig, der ikke orker offentlig transport, men som bare ønsker en simpel transport mellem lufthavnen og centrum i Sevilla.
Billeje i Sevilla
Vil du stadig gerne uden om den offentlige transport i Sevilla, kan du overveje at benytte dig af billeje. I Sevilla kan det være meget svært at finde parkering, så denne mulighed er bedst for dig, der enten har en fast parkeringsplads eller dig, der gerne på egen hånd vil ud og opleve området omkring byen.
Billeje i Sevilla kan let foregå fra lufthavnen, hvor du finder flere af de kendte udlejningsfirmaer.
Når du har din egen bil, tager det omkring 20 minutter at køre fra lufthavnen til centrum i Sevilla, men læg mærke til, at trafikken kan være noget af en hektisk oplevelse.
Tog i Sevilla

Vælger du den offentlige transport i Sevilla, skal du væbne dig med tålmodighed og udvise stor tolerance, for det kan godt være en hektisk oplevelse med et stort menneskemylder.
I den forbindelse skal det dog nævnes, at der ikke findes de bedste offentlige transportmuligheder i Sevilla – for eksempel kan du ikke tage et tog fra lufthavnen og ind til centrum.
Bus i Sevilla

Hvor der ikke findes tog fra lufthavnen, kan du i stedet vælge at tage med en bus i Sevilla, hvis du gerne vil benytte dig af offentlig transport. Det bedste ved denne form er prisen, som er markant mindre end for eksempel billeje eller taxi. Til gengæld kan det være noget af en prøvelse, hvis du ikke er vant til virvar og kaos.
Bussen kan dog være et fint svar på spørgsmålet om, hvordan du kommer fra Sevilla lufthavn til centrum, hvis du er på et strammere budget. Busservicen fra lufthavn til centrum kører hver halve time, og rejsetiden ligger på omkring 35 minutter – i myldretiden kan den være længere.
Stå af ved Plaza de Armas, og så er du lige midt i centrum. Du skal tage buslinjen EA, som har flere stop undervejs, hvis du ønsker at stå af et andet sted. Prisen for en enkeltbillet ligger på omkring 4 euro.
Bus i Sevilla er det oplagte valg for dig, der enten er på budget, rejser uden børn eller i forvejen kender byen og området.
Konklusion
Der er mange måder at svare på spørgsmålet om, hvordan du kommer fra Sevilla lufthavn til centrum. Er du til den billige løsning, hedder svaret bus i Sevilla, men den kan være noget hektisk.
Ellers kan du leje en bil, men parkering kan være svært at finde. Der findes ikke tog på strækningen mellem lufthavnen og centrum, men en taxi kan tage dig derhen, selvom servicen kan være mangelfuld.
Leder du efter en komfortabel løsning med mange services, kan du med fordel vælge afhentningstjenesten Welcome Pickups. Bestil transport her
Skriv en kommentar