I Danmark har man strenge krav til kvaliteten af det vand som kommer fra vandværket og ud i vandhanerne. Derfor kan vi danskere bruge det som almindeligt drikkevand.
I Danmark kan man også indvinde grundvand de fleste steder, som efterfølgende bliver behandlet hos vandværkerne, som fremstiller noget af verdens bedste drikkevand. Som de fleste ved, er det ikke alle steder i verden som har samme kvalitet af vandhane vand. Der er faktisk endda steder i verden hvor man direkte frarådes at drikke vand direkte fra vandhanerne.
Vandhanevandet i Barcelona
Som udgangspunkt kan man drikke vandet fra offentlige brønde og vandhaner i Barcelona og resten af Spanien. Som i mange moderne lande skal vandet i vandhanerne leve op til de nationale krav, hvilket betyder at det til en hvis grad bliver statskontrolleret. Man må ikke forvente at vandet i Barcelona, og Spanien som helhed er af samme høje kvalitet som det danske postevand. I Spanien bruger de klor til at rense vandet med, samt for at holde det fri for bakterier. Det betyder at de spanske postevand har en bismag af klor, hvilket man også kan fornemme hvis man vælger at lugte til det.
Skal jeg vælge postevand eller vand på flaske?
Da postevandet i Barcelona og resten af Spanien skal leve op til de nationale drikkevandskrav, kan du som udgangspunkt drikke det direkte fra vandhanen. Det er vigtigt at huske på at de spanske nationale krav til vandkvaliteten er anderledes i Danmark, og derved kan følsomme maver måske opleve problemer ved indtagelse af vand fra vandhanen i Barcelona. Derudover, hvis du ikke bryder dig om bismagen af klor, eller dine mave ikke bryder sig om forskellige sammensætning af diverse mineraler i vandet, så er det sikreste valg at købe kildevand på flaske.
Tak fordi du læste med.
Hvis du har brug for flere tips om Barcelona, eksempelvis hvordan du får opholdstilladelse i Barcelona, kan du finde dem her på siden.
Skriv en kommentar