Barcelona er ikke kun en by, hvor du finder dyre butikker på de dyre gader. Barcelona er også en by, hvor der er plads til markeder og loppemarkeder i forskellige afskygninger. Byen er kendt for at være meget mangfoldig, hvilket også kommer til udtryk på de forskellige markeder. Der er både madmarkeder, tøjmarkeder, musikmarkeder og så videre og så videre. På disse markeder er det muligt at gøre sig nogle rigtig gode og unikke køb som man kan være stolt af.
På Las Ramblas er Barcelonas vel nok mest berømte marked placeret. Markedet hedder “La Boqueria” og er et kæmpemæssigt madmarked. På dette marked finder du de mest friske råvarer som smager af sydens sol og varme. Hvis du kunne tænke dig at smage nogle af Middelhavets bedste fisk og skalddyr, så kan du med fordel besøge La Buqueria – her er nemlig fyldt med frisk og nyfanget fisk hver eneste dag.
På markedet har du også mulighed for at finde en masse friske grøntsager, der smager helt fantastisk. Det er også muligt at smage på noget af det bedste spanske kød. Der er ingen tvivl om, at den spanske pølse chorizo smager meget bedre, når man spiser den i Barcelona. Chorizo kombineret med et godt glas rødvin er en fantastisk spise.
Fordele ved markeder og loppemarkeder
At gå på markeder og loppemarkeder kan være en kæmpe succes. Du har nemlig mulighed for at gøre nogle rigtig gode tilbud, smage på noget af Spaniens bedste mad, opleve den spanske kultur helt tæt på og meget mere.
Ulemper ved markeder og loppemarkeder
Det er svært at finde ulemper ved at gå på markeder i Barcelona. Den eneste tænkelige er de mange mennesker, der også befinder sig på markedet samtidig med dig – men det er altså også en meget lille ulempe, hvis man tænker over de gevinster man får ved at gå på marked.
Skriv en kommentar