• Meny
  • Meny
dating-tips-barcelona

Dating i Barcelona

Er du i Barcelona med din partner? Eller vil du gerne bare gerne ud og møde en skøn spansk señorita eller señor? I Spanien gør man alting med passion, og dating er bestemt ingen undtagelse. I denne guide vil du finde tips til steder at tage hen med din date samt hvordan det er at date en spanier.

En Barcelona date på budget

Hvis du gerne vil se noget med din date, uden det bliver for dyrt, kan i altid se en kunstudstilling. Museer er ofte gratis om søndagen, hvor det ville være en oplagt mulighed. Det kræver selvfølgelig at i begge har en interesse i kunst. Hvis i på den anden side ikke kender hinanden så godt endnu, er det en god måde at lære hinanden at kende på.

Hvis du har fundet en lokal date, kan du altid bede vedkommende om at vise dig rundt. På den måde vil de også automatisk forsøge at give dig så god en oplevelse som muligt i deres by. En date behøver ikke nødvendigvis være på en fin restaurant eller café.

Gode steder til en date i Barcelona

Hvis du gerne vil gøre din date mere romantisk, anbefaler vi området El Born. Det er et af de mere velhavende områder, som har masser af gode barer og caféer. Flere af disse med dæmpede lys og dekorationer, som gør de små gader mere romantiske end så mange andre steder.

Du kan også tage til Font Màgica (det magiske springvand). Vi anbefaler at du besøger springvandet om aftenen, hvor du kan opleve det helt store show. Der er både lys, farver og spektakulær musik. Dette er det perfekte sted at tage hen med din date.

Sådan adskiller en typisk spansk date sig fra en dansk

Hvis du ikke allerede vidste det, så er der en del kulturelle forskelle på Spanien og Danmark. På en date, vil du måske opleve nogle af de følgende kulturelle forskelle.

En løs tidsramme. I Danmark er vi vant til, at hvis vi aftaler at mødes klokken 13:00, så mødes vi klokken tretten nul nul. Sådan er det ikke nødvendigvis i Spanien. Her er tidsrammen mere løs, og det er ikke unormalt at være 15-30 minutter forsinket. Det er ikke fordi de forventer du er en kedelig date!

Spansk åbenhed. Når vi danskere tager sydpå, lærer vi hurtigt, at vi ikke er særlig udadvendte. I Spanien hilser man normalt kun med håndtryk, hvis der er tale om to mænd. Hvis fyr og pige eller pige og pige mødes, så gives der kindkys. Det kan virke underligt for os, men for spaniere er et kram faktisk mere intimt end kys på kinden. Derudover er vi danskere generelt mere tilbageholdende, både i vores stemmeføring og fysiske udtrykkelse.

Hvis din date kommer for sent og taler højere end du er vant til, er det helt normalt. Lev dig ind i det. Det kan være meget befriende!

Flere tips til dating i Barcelona

  • Lær noget spansk eller catalansk. Spaniere elsker helt generelt, når du kan sige noget på spansk med din søde danske accent. Da der ofte kan være en sprogbarriere, vil dette være meget vel set.  Du behøver ikke at studere spansk i flere år, bare rolig!
  • Lev i nuet! Dette tip er måske noget, man altid bør følge her i livet, men vi tager det alligevel med her. Hav det sjovt, mens du er på date. Selvom du måske kan slippe afsted med en stille og rolig samtale herhjemme, så går den ikke i Spanien. Der skal nemlig ske noget.

Vi håber denne artikel har klædt dig nogenlunde på til din spanske date. Vi ønsker dig al held og lykke!

Skriv en kommentar

Your email address will not be published. Required fields are marked *