Har du valgt at tage til Malaga næste gang, ferien står får døren, men er du ikke helt sikker på, hvor i Malaga i Spanien du skal bo? Så kan du læse med her, når vi guider til de seks bedste områder at overnatte.
Vi gennemgår de bedste bydele i Malaga en for en og kommer med bud på gode hoteller i Malagas bydele, så du kan få en skøn nats søvn.
Malaga er et fordelagtigt valg som feriedestination for dig, der ønsker lidt af det hele. Byen er beliggende i det helt sydlige Spanien med 600.000 indbyggere og er hjemby for den verdensberømte kunstner Pablo Picasso.
Ud over kunst kan du opleve betagende bjerge, fantastiske fiske- og skaldyrskreationer, mange udendørs aktiviteter, flere festivaler og en fornuftig afstand til de mange rare strande.
Centro Historico

Centro Historico er Malagas historiske område, og denne bydel i Malaga er den bedste til dig, der gerne vil bosætte dig tæt på mange af de helt store attraktioner og generelt bare være der, hvor det sker.
Her finder du utallige gode restauranter og barer, og der er fantastiske muligheder for at slappe af og bare indånde byens sjæl.
Centro Historico er også et godt sted at bo i Malaga, hvis du ønsker at opleve ægte spansk by-charme med masser af sammenvævede, smalle gader, som du næsten kan fare vild i. Vejnettet føles af og til lidt som en labyrint, men det er en del af ånden.
Den eklektiske blanding af lokale og turister giver masser af liv og leben, og du kommer rigtig ind under huden på den ægte spanske kulturhistorie. Du kan opleve Spaniens dramatiske historie på tæt hold i Centro Historico, hvis du vælger et hotel i Malaga i denne bydel.
En af områdets store attraktioner er Picasso-museet, hvor du kan blive klogere på den verdensberømte kunstner og hans værker.
Er du historisk interesseret, bør du også se Alcazaba, som er en stor middelalderfæstning. Hele området i Centro Historico emmer af kunst, historie og charme, men vær forberedt på, at her kan være rigtig mange turister, og priserne er generelt til den dyre side.
Her får du dog en central bopæl med 20 minutters gang til havnen, 10 minutters kørsel til Malagas katedral og Malagueta-stranden (byens mest kendte strand). Picasso-museet ligger kun et stenkast væk.
Hotel Palacete de Alamos

Det kan være svært at finde et godt sted at bo i Malaga, hvis du vil bo i Centro Historico, men der er flere fine muligheder, som både kommer til en fair pris og har mange gode faciliteter.
Det tæller for eksempel Hotel Palacete de Alamos, som er et firestjernet hotel i Malaga. Hotellet har en central beliggenhed tæt på byens havn, så udgangspunktet for at udforske byen på egen hånd er god.
Hotel Palacete de Alamos byder blandt andet på en god restaurant, en afslappet bar og fine værelser af international standard.
Se flere billeder af værelser og priser
Soho

Er du til et sted at bo i Malaga, hvor stemningen er hip, kunstnerisk og ungdommelig med uafhængige spillesteder og udstillinger, så skal du overveje at bosætte dig i Soho. Dette nabolag er et af de bedste områder i Malaga, hvis du ønsker en intens stemning, for her sker rigtig meget på forholdsvis få kvadratmeter.
Den kreative vibe hænger tungt over nabolaget, og her er rigtig meget at udforske. Soho er placeret sydvest for det historiske centrum, og et af de mest populære steder at besøge er Contemporary Art Center, som har skiftende udstillinger.
Her kan du opleve malerier, skulpturer, audiovisuelle shows og meget mere, som er klart til den skøre side. Stedet anses som værende den førende af sin slags i hele Spanien.
Denne bydel i Malaga er perfekt til dig, der gerne vil tage vandreskoene på og opleve gaderne på egen hånd. Der er hele tiden noget, der vil vække dine sanser, og stedet bugner af vintage-butikker, uafhængige forretninger og street art i særklasse. Faktisk er street art’en her i nabolaget nærmest verdensberømt.
Når du vælger Soho som dit sted at bo i Malaga, bør du også besøge det særlige Made in Soho-marked, der afholdes hver lørdag i måneden, hvor du kan få alt mellem himmel og jord – du kan gøre helt unikke fund, hvis du er om dig.
Ønsker du en mere fredelig atmosfære, kan du besøge Parque de Málaga, som er en af de skønneste grønne oaser i byen.
Room Mate Larios Hotel

Da Soho er så lille et nabolag, som det er, kan det være svært at finde et godt hotel i Malaga i dette område.
Et godt bud på et fornuftigt valg vil dog være Room Mate Larios Hotel, der ligger tæt på der, hvor det sker samt nærved offentlig transport.
Af faciliteter kan du nyde komfortable værelser, international standard, en afslappende tagterrasse og en tilgængelig bar.
Se flere billeder af værelser og priser
La Merced

Et af de pulserende svar på spørgsmålet om, hvor i Malaga du skal bo, er La Merced. Her er tale om et nabolag, der byder på et varierende natteliv, en levende atmosfære og masser af muligheder for at prøve det lokale og internationale menukort.
Elsker du mad og drikke, vil La Merced være et af de bedste områder i Malaga for dig. De mange restauranter gør det muligt at smage på diverse restauranter, og da Malaga er en havneby, finder du rigtig mange retter med fisk og skaldyr på menuen.
Når du har spist og drukket spansk kultur til den store guldmedalje, byder La Merced på rigtig mange natklubber og barer, hvor du kan feste til den lyse morgen.
Denne bydel i Malaga byder dog også på andre seværdigheder, blandt andet Picasso Birthplace Museum, hvor du kan se, hvor den berømte kunstner blev født. Er du til smuk arkitektur, bør du lægge vejen forbi Plaza de La Merced, som er et af nabolagets mest centrale dele.
Denne plads er fantastisk flot at se på, og den er fuld af liv med både kunstnere, unge og familier. Tag gerne en kop kaffe her på en af cafeerne, og nyd livet i solen – Malaga har over 300 solskinsdage om året.
La Merced byder på flere steder, hvor du kan se live flamenco-dans af både den traditionelle og moderne slags, og et andet af kvarterets kendetegn er markedet Mercado de La Merced.
Her kan du opleve et sandt sansemekka af alskens frisk frugt og grønt – ofte endda til formidable priser. Perfekt til dig, der elsker fremmed mad.
Hotel MS Maestranza

Hotel MS Maestranza er et godt sted at bo i Malaga, da placeringen er central og standarden høj.
Spis i restauranten, få massage i spa’en eller få en drink på tagterrassen, og nyd et skvæt luksus mellem besøgene i Malagas travle byliv.
Se flere billeder af værelser og priser
La Malagueta

Elsker du sol og strand, og tænker du: ”hvor i Malaga i Spanien skal jeg bo?”, så vil La Malagueta være en overvejelse værd. Her er tale om navnet på byens mest berømte strand, der strækker sig over en kilometer fra ende til anden. Her kan godt være en anelse tæt befolket, men leder du efter byens bedste sand, så er der ingen vej udenom.
Her er tale om det bedste område i Malaga til dig, der gerne vil nyde livet og tage det hele i ferietempo.
Det betyder dog ikke, at der ikke sker noget i nabolaget, for der er bestemt gang i den – både med vandsport, gode muligheder for cykling og vandring samt i det store shopping-center, hvor du kan købe alt, hvad hjertet begærer.
La Malagueta er på alle måder et skønt sted at bo i Malaga, og selvom du befinder dig ved stranden, er der ikke langt til centrum. Du kan sagtens gå ind til det historiske centrum, og havnen i Malaga kan du nå på omkring 12 minutter til fods.
Med flere store underholdningscentre beliggende ved La Malagueta behøver du heller ikke nødvendigvis bevæge dig så langt – oplev for eksempel centrene Center Pompidou og Plaza de Toros, hvis du gerne vil se lidt kultur mellem drinksene på stranden.
Læg dog mærke til, at La Malagueta ikke er byens billigste område.
Mariposa Hotel Malaga

Leder du efter et godt hotel i Malaga, vil Mariposa Hotel Malaga være et fint bud.
Hotellet byder på fire stjerner og alle de moderne faciliteter, du kan drømme om.
Her er både bar og lounge, hvor du kan hvile trætte fødder og solskoldet maveskind, og der er offentlig transport tæt på. Værelserne er komfortable og tilbyder en god nats søvn.
Se flere billeder af værelser og priser
El Palo

El Palo er den bydel i Malaga, som giver de bedste muligheder for en afslappet atmosfære uden for byens værste larm. Malaga er en typisk spansk by, hvor der er masser af travlhed, knipsende turister og lokale på farten, og vil du gerne have en oase, hvor du kan slappe af, skal du vælge El Palo som sted at bo i Malaga.
Nabolaget er beliggende en del uden for centrum, og derfor er her ikke tale om det bedste område i Malaga, hvis du er til pulserende storbyliv. I stedet tilbyder kvarteret en rar atmosfære ikke langt fra nogle af byens bedste strande.
Her kan du nyde solen og roen, drikke en paraplydrink eller tage et dyp i havet. Afstanden til det historiske centrum er omkring seks kilometer, men området byder på mange offentlige transportmuligheder.
El Palo giver dig mulighed for at dykke ned i livet blandt de lokale, og du kommer til at føle en mere autentisk stemning. Mød de lokale fiskere og håndværkere, og spis et mere afdæmpet måltid med fisk og skaldyr på en af de rolige restauranter, der har tid til kunderne.
Eller nyd at have strandene for dig selv uden at skulle slås om pletten på sandet. Mange familier og aktive udendørs-sportsudøvere bosætter sig her, og i weekenderne liver bydelen ganske meget op.
Room Mate Valeria Hotel

Når du prøver at finde ud af, hvor i Malaga i Spanien du skal bo, kan det svære svært, da området El Palo ikke bugner af hoteller.
Vil du gerne så tæt på El Palo som muligt, kan du overveje Room Mate Valeria Hotel, der dog ligger et par kilometer væk. Dette hotel i Malaga har fire stjerner og mange moderne faciliteter.
Her kan du træne i fitnesscentret, slappe af i baren eller nyde livet i loungen. Værelserne er af høj standard og sikrer dig en god nats søvn efter dagens spændende strabadser. Den offentlige transport ligger tæt på.
Se flere billeder af værelser og priser
La Goleta
Når du stiller dig selv spørgsmålet: ”Hvor i Malaga i Spanien skal jeg bo?”, så vil La Goleta være det prisvenlige bud. Her er tale om et nabolag, der er lidt billige end det historiske centrum, men det har stadig en forholdsvis central placering.
Beliggenheden er lige nordvest fra Centro Historico, og her hersker en meget ungdommelig stemning.
La Goleta byder på en afslappet atmosfære, hvor du kan gå på opdagelse i flere små lokale butikker, og når du bliver træt af det, kan du få et godt og prisvenligt måltid mad eller kop kaffe på en af de mange restauranter, barer og cafeer.
Her er tale om en af de bydele i Malaga, hvor der måske ikke sker så meget af hverken action eller eventyr, men priserne er i den mere overkommelige ende, og du er ikke så langt fra centrum.
Afstanden til havnen på gåben er omkring 20 minutter, og du kan køre til Picasso-museet på omkring et kvarter. Det samme gælder for Malagueta-stranden (byens mest berømte strand) og byens katedral.
Sallés Hotel Málaga Centro

Når du skal finde ud af, hvor i Malaga i Spanien du skal bo i La Goleta-bydelen, vil Sallés Hotel Málaga Centro være et fornuftigt valg.
Her er tale om et firestjernet hotel med tagterrasse, indendørs pool, bar, restaurant, fitnesscenter og meget mere.
Stemningen er international, og det tager kun 5-10 minutter at gå hen til den nærmeste offentlige transport.
Se flere billeder af værelser og priser
Skriv en kommentar