Der er få ting, der er ligeså trættende som at at flytte. Du skal næsten med garanti bruge mere energi, tid og flere penge end første forventet på det.
Sådan er det næsten uanset om du flytter til et andet land, eller hvis du bare flytter ind i en anden lejlighed få hundrede meter væk fra dit hjem. Disse tips vil hjælpe dig med at have en mindre stressfuld flytteproces, når du flytter til Barcelona.
Det skal du vide inden du flytter til Barcelona
Sproget. Da der er relativt mange turister i Barcelona, vil du godt kunne klare dig med at tale engelsk. Det vil dog være meget lettere for dig, hvis du kan snakke lidt spansk eller catalansk. Hvis du kommer udenfor byen, kan det også hurtigt blive svært at begå sig kun med engelsk. Hvorfor ikke benytte anledningen til at lære noget spansk? Det kan også være en god idé at lære det basale inden du flytter.
Husleje. Hvis du tager afsted alene, skal du forvente at betale omkring 300-350 euro per måned (ca. 2500 kr) for et enkelt værelse i en delt lejlighed. Derudover vil du, ligesom i Danmark, sandsynligvis skulle betale 2-3 måneders husleje forud.
Transport. Hvis du er ny i Barcelona, anbefaler vi, at du vælger at gå rundt i byen til at starte med, da det er en fantastisk måde at lære den catalanske hovedstad at kende. Dog er byen rimelig stor, så det er også godt at lære det offentlige transportsytem TMB at kende. TMB står for tram, metro og bus. Den nemmeste måde at komme omkring i centrum er med metro, som er åben det meste af døgnet (24 timer i weekenden).
Kommunikation. Spaniere er meget mere vant til fysisk kontakt end os danskere. Det byder bl.a., at du vil komme til at give kindkys i stedet for håndtryk i mange situationer. Hvis du er en mand vil normen være at du giver kindkys til damer og piger (højre først, så venstre) og hvis du er en dame, vil du give kindkys til alle.
Bonus fakta: Et kram faktisk mere intimt end et kys på kinden for de fleste spaniere.
Teknisk kommunikation. De fleste Spaniere bruger ikke SMSer. I stedet bruger de WhatsApp, som er en app der fungerer ligesom normale SMSer eller Facebook Messenger. Denne app bruges i det meste af Europa, men er af en eller anden grund gået under danskernes næser. Spaniens landekode er +34.
Du kan læse mere om Barcelonas priser og sammenligne dem med andre byer her.
Vælg det rigtige område i Barcelona
Der er tre områder, som de fleste udlandske familier vælger, når de flytter til Barcelona, L’Eixample, el Barrio Gótico og el Born. Vi anbefaler at du finder information om alle tre før du vælger det rigtige sted at bo. Hvis du flytter alene, kan det også være, at disse områder ikke passer til dig.
De fleste studerende bor i L’Eixample og Les Corts, så hvis du er ung eller gerne vil finde unge venner, så det disse områder måske stederne for dig.
Læs mere om Barcelonas forskellige områder og hvad de kan tilbyde.
Vi håber du har fået noget ud af disse råd, og vi ønsker dig en god tur til Barcelona!
Skriv en kommentar