Hvis du skal bo mere end 3 måneder i Spanien, skal ud bruge et NIE (Spanish Resident Number) og et kort, der beviser din opholdstilladelse (kortet inkluderer dit NIE, personlige data, billede og fingeraftryk).
Hvordan ansøger man om opholdstilladelse i Spanien?
For det første skal du registrere dig som indbygger i en by. Du kan registrere dig på den spanske kommune. Denne proces kaldes for ”empadronamiento”.
Du skal medbringe:
- Dit pas (original og kopi)
- Fødselsattest (original og kopi)
- To billeder
- Din lejeaftale (lejlighed/hus/etc)
Det næste du skal gøre for at få dit kort og NIE er at henvende dig ved ”Oficina de Extranjeros” eller en politistation. Når du har gjort det, vil du modtage dit kort og NIE indenfor nogle uger. Alt efter hvornår p året du ansøger, kan processen dog tage meget længere tid (nogle gange måneder). Vi anbefaler, at du opsøger og spørger nogle mennesker, som allerede har været gennem processen og fået spansk opholdstilladelse, fordi hvert enkelt kontor er uafhængigt af de andre.
Her på indenrigsministeriets hjemmeside kan du finde de forskellige kontorer og adresser. http://www.interior.gob.es/en/portada
Som sagt går der længere tid før du modtager dit kort end dit NIE. Derfor kan det være en god idé at ansøge om de to ting adskilt, specielt hvis du har travlt.
Du skal bruge følgende dokumenter for at få din opholdstilladelse:
- Pas (original og kopi)
- Tre billeder med dit navn skrevet bagpå dem
- Dit certifikat: ”empadonamiento” (som du tidligere har fået på kommunen)
- Din ansøgning om NIE og certifikaterne, du kan finde her: http://extranjeros.empleo.gob.es/es/ModelosSolicitudes/Mod_solicitudes2/15-Formulario_NIE_y_certificados_EN.pdf
Hvordan fornyer man sin spanske opholdstilladelse?
De spanske autoriteter vil ikke kontakte dig og fortælle, at dit kort er ved at udløbe. Du vil selv være ansvarlig for at forny det hvert femte år. For at forny din opholdstilladelse skal du bruge:
- 2 billeder
- Dit kort (original og kopi)
- Pas
- Udfyldt ansøgning
Vi håber denne artikel er dig brugbar, og at du nyder livet i det smukke Barcelona.
Læs her om de bedste områder at bo i Barcelona.
Skriv en kommentar